August Horch der i sin tid startede selskabet, grundlagde stedet i den rette ånd. Sloganet ”Vorsprung durch Technik” – forspring gennem teknik genspejler Horchs motivation for at lave bilmærket i første omgang. Audi har gang på gang vist, at de fortjener at ligge i toppen af nutidens biler. Selv på brugtbilmarkedet kan du se den dominerende andel af Audi, som rangere sig fra helt gamle modeller til nyere modeller. Hvis du er på jagt efter en brugt bil i den højere klasse, er en brugt Audi A6 et godt valg. Nemlig denne af Audis modeller er en af dem, der virkelig har succes på brugtbilmarkedet. Det skyldes blandt andet, at modellen har været populær på leasingmarkedet, hvilket betyder, at der er en del brugte Audi A6 til salg. Men det skyldes ikke mindst, at der ligesom med forgængerne er tale om en bil, hvor der er kælet for detaljerne.
Modellens store succes skyldes først og fremmest, at den egner sig utroligt godt som brugtbil. Som det er kendetegnet for Audi, er bilen udført i gode materialer af høj kvalitet, hvilket gør, at bilen holder sig flot længe. Det ses ikke mindst i kabinen, hvor en særlig sans for de små detaljer gør, at bilen stadig giver en oplevelse af at være som ny, selv når den er et par år gammel. Samtidig er bilen helgalvaniseret, hvilket medfører, at den ikke så let ruster. Hvis man er på jagt efter en bil, der bibeholder sit luksuriøse udtryk længe, er en Audi A6 et oplagt valg. Det betyder dog også, at man skal have de store sedler frem, hvis man vil investere i en sådan bil. Det skyldes ikke alene de fire ringe foran, som jo er udtryk for en høj klasse, men også at netop denne model holder sin pris godt.
Inden for modellen A6 findes der flere forskellige typer bil. Eksempelvis findes der både en Audi A6 Avant og en Limousine-model. På ydersiden er de fleste Audi A6 ens og lever op til det klassiske Audi-udseende med et strømlinet og elegant udtryk. På dette område ligner Audi A6 mange af Audis andre modeller, blandt andet Audi A3 og Audi A4, hvor der også er fokus på et sporty og eksklusivt udseende. Men under kølerhjelmen kan der være stor forskel på forskellige A6-varianter, idet bilen både fås med benzin- og dieselmotorer. På brugtbilsmarkedet er det især dieselversionerne, der dominerer, både fordi bilen sluger en del brændstof, men også fordi Audi med denne model har forbedret deres dieselmotorer i forhold til de tidligere versioner af Audi A6, herunder Audi A6 C5 og C6. Det betyder, at der sidder helt nye og støjsvage dieselenheder under kølerhjelmen på de fleste Audi A6-biler. Grundlæggende kan man vælge mellem to dieselmotorer, nemlig 2,0 TDI og en 3,0 V6 TDI. Løsningen med en 3,0 V6 TDI er den klart dyreste løsning, men her får man også en køreoplevelse ud over det sædvanlige. Denne slags motor fås både i en ”normal” version med et turbogear og en udgave med hele to turbogear og 320 hk i nyeste aftapning. Denne løsning er altså oplagt for dem, der ønsker sig en brugt bil med en del kræfter under kølerhjelmen. Uanset hvilken dieselmotor man går efter, vil en dieselversion af en Audi A6 være det mest brændstoføkonomiske valg i forhold til deres brødre med benzinmotorer.
Hvis man ønsker at investere i en brugt Audi A6, skal man altså overveje, hvilken variant man ønsker at gå efter. Det gælder ikke kun med hensyn til type, men også med henblik på motoren.
Generelt set er en benzinbil det bedste valg, hvis bilen primært skal køre korte ture, mens dieselmotoren egner sig bedre til længere ture. Derfor skal man vælge sin Audi A6 ud fra ens egne ønsker og behov, samt hvad bilen skal bruges til. Det er desuden værd at notere sig ved netop denne model, at affjedringen er lidt stiv i det, hvilket kan give fører og passagerer en noget hårdhændet behandling på dårlige veje. Hvilken brugt bil man ønsker at købe, bør altså også have noget at gøre med, hvor man bor, og hvilken slags veje man normalt kører på. Vi har som forhandlere af brugte biler stor erfaring på området, og derfor er vi de rette at gå til, hvis du ønsker professionel vejledning omkring, hvilken bil du skal gå efter. Der er nemlig også andre biler i samme klasse som Audi A6, man kan se nærmere på. Eksempelvis kan man se på alternativer fra Audis konkurrenter Mercedes E-Klasse og BMW, eksempelvis Mercedes E 220 BlueTec modellen eller BMW 520, hvor man stadig får tysk kvalitet og grundighed for sine penge. Leder man efter et billigere alternativ, kan en Volvo V70 være et godt bud. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til Audi A6 eller en anden model, er du altid meget velkommen til at kontakte os.