285 Biler til salg!

Brugt BMW X1?

BMW står for Bayerische Motoren Werke AG, en betegnelse, der dækker over en tysk motorcykel-, motor- og bilfabrikant af høj klasse. Foruden produktion af både biler og motorcykler af mærket BMW står koncernen også for minibilmærket og er moderselskab til Rolls-Royce Motors. Virksomheden opstod som resultat af en fusionering mellem to firmaer i München, der begge havde fremstillet motorer til fly under 1. Verdenskrig. BMW har altså rødder helt tilbage i 1922, men begyndte først i 1923 at fremstille motorcykler og i 1928 kom der også biler til. Siden da har BMW været gennem flere kriser, men den dag i dag har firmaet stor succes med en årsproduktion, der ligger på over 1 million enheder. Både inden for motorcykler og biler bærer mærket præg af tysk grundighed og kvalitet, hvilket også afspejles i priserne.

BMW X1 som brugtbil

Biler af mærket BMW er generelt populære på brugtbilsmarkedet, hvilket blandt andet skyldes den høje kvalitet, der gør, at selv en ældre bil giver en lækker køreoplevelse. Blandt de populære modeller fra BMW findes X1-modellen. BMW X1 var den første kompakte SUV i luksusklassen og blev introduceret til markedet tilbage i 2009. Modellen findes i BMW’s X-serie af biler, der har det tilfælles, at de er SUV’er. BMW X1 er den mindste bil i serien og altså mindre end sine brødre af modellerne BMW X2 og BMW X5. Generelt kendetegner det alle disse biler, at man som fører sidder i en god højde og dermed har et godt udsyn og overblik over vejen og trafikken. BMW X1 kan man roligt kalde en ægte livsstilsbil til dem, der gerne vil have en køreoplevelse ud over det sædvanlige og samtidig signalere overskud. Samtidig er bilen kompakt i designet, hvilket betyder, at man får en stor bil i en mindre skal. Det er en fordel, hvis man eksempelvis bor i byen og ønsker sig en SUV, men også skal tage højde for parkeringsforhold og lignende. Størrelsen betyder også, at BMW X1 er relativt billig i forhold til de andre modeller fra samme producent – dog uden at kunne siges at være billig. Derfor kan det være en fordel at lede efter en X1 på brugtbilsmarkedet fremfor at købe den som ny.

Brugte biler til salg

Din søgning gav ingen resultater

Forskellige typer af BMW X1 som brugtbil

Det er kendetegnende for bilerne i BMW’s X-serie, at de kommer med firhjulstræk, men netop denne model kan også fås med baghjulstræk alene. I så fald vil den hedde sDrive i stedet for xDrive i modelnavnet. Det er dog værd at notere sig, at det kun gælder de ældre modeller, der ofte vil være at finde på brugtbilsmarkedet, da den nye model fra 2015 ikke kan fås med baghjulstræk. Når det kommer til motorer, er der ofte kun dieselversioner tilgængelige på markedet. Det behøver dog ikke være et problem, da BMW’s motorer er både stærke, så de giver en ekstraordinær køreoplevelse, og brændstoføkonomiske. Selv en X1 20d xDrive model, der har 204 hk, kører over 16 km/l, mens en to-hjulstrukket variant med automatgear kan komme helt op på over 20 km/l. Denne model kan altså også være værd at se nærmere på, hvis man tænker over sit eget brændstofforbrug, selvom den af udseende kan virke som lidt af en benzinsluger. BMW X1 kan i øvrigt fås med et formidabelt 8-trins automatgear, der er en af de bedst skiftende gearkasser i verden. Bilen kan dog fås både med automatgear og manuelt gear, så det kommer helt an på, hvad du selv foretrækker. Med hensyn til udstyr er der en række standardudstyr, blandt andet varme i forsæderne og automatisk klimaanlæg, og hertil kan man tilvælge en lang række ekstraudstyr. Der kan vælges mellem flere forskellige udstyrspakker kaldet Advantage, Sport line, M Sport Line og xline. Sidst men ikke mindst har bilen de hestekræfter, der skal til for at trække tungere ting som eksempelvis campingvogne og hestetrailere, og den må trække mellem 1800 og 2000 kg. 

Når du skal finde en brugt BMW X1

En BMW X1 er altså en særlig bil, da det som sagt var den første kompakte SUV i luksusklassen. Med denne bil får man en stærk motor og en stor køreglæde i en kompakt SUV, hvor man samtidig sidder højt og har et godt overblik over trafikken. Derudover er modellen også utrolig brændstoføkonomisk, hvilket er en fordel for dem, der gerne vil gøre dem selv, deres egen økonomi og ikke mindst miljøet en tjeneste. BMW X1 modellen er en smule mindre end sine brødre fra samme serie og derved også en smule billigere. Umiddelbart kan det være svært at finde andre luksus SUV’ere på markedet for mindre SUV’ere, så de nærmeste konkurrenter til denne model er biler som Opel Mokka og Skoda Yeti. Der findes desuden biler som Audi Q5 og Mercedes C200, der også har nogle af de samme kvaliteter som en BMW X1. Det kan altså være værd at undersøge markedet og mulighederne, inden man investerer i en brugt BMW X1.

Biler i Fokus